Dit batterianlæg kan stabilisere det danske elnet og tjene penge til dig – helt automatisk. SunMate tilmelder dit system til FCR- og FCR-D-markederne og håndterer alt. Du læner dig bare tilbage.
Se hvordan Netbalancering fungerer med SunMate.IO
Vi tror på gennemsigtighed. Her er de vigtigste ting du bør vide, inden du aktiverer netbalancering.
Du kan følge med dagligt i din SunMate app og se præcis, hvor meget du tjener på netbalancering – helt ned på timebasis.
Vi reserverer 10% i hver ende af dit batteri, så du altid har en sikkerhedsmargin og aldrig kører helt i bund eller helt op.
Du binder dig ikke til at køre vores AI eller automatisering – du bestemmer selv over dit anlæg og kan til- og fravælge funktioner frit.
Du skal ikke låse dit system til specifikke tidspunkter. Vi giver dig fri mulighed for at bruge dit system, når du har brug for det.
Vores priser er baseret på markedsprisen – vi deler det vi vinder og opfinder ikke urealistiske priser. Er du i tvivl, kan du altid se data direkte på Energinets online dataservice platform.
Vi arbejder i dag kun på de hurtigt reagerende markeder for netbalancering, men vi ønsker at udvide til de tunge energimarkeder i fremtiden.
Vi anbefaler altid at opgradere din inverters kapacitet. Du tjener nemlig mere jo mere effekt din inverter kan flytte frem og tilbage fra el-nettet.
Det betyder konkret: Hvis din installatør anbefaler dig et 6 kW anlæg, bør du opgradere til 10 kW – så er der plads til at udvide dit behov og samtidig mulighed for at tjene ekstra penge på Netbalancering.
Du får betaling for hvor meget kapacitet du kan stille til rådighed overfor el-nettet.
Vi samler alle tilmeldte anlæg til ét stort virtuelt kraftværk. Du får betaling baseret på hvor meget energi du har til rådighed overfor el-nettet.
Vi tager et gennemsnit i timen baseret på hvert minut – så din betaling afspejler præcist hvad dit anlæg bidrager med.
Vælg din region og systemstørrelse for at se den estimerede årlige indtjening fra netbalancering. Beregningen er baseret på 2025-tal og et årligt forbrug på 4.500 kWh.
⏳ Beregner indtjening...
Ingen skjulte gebyrer. Du betaler kun en andel af udbetalingen fra Energinet – og kun når du tjener penge.
Bestil en SunMate Datalogger der tilsluttes din inverter. Den er bindeleddet mellem dit anlæg og SunMate-platformen.
Tilmeld dig gratis på SunMate.IO og forbind din datalogger til din konto med et par klik.
Slå netbalancering til i din SunMate app – og begynd at tjene penge automatisk.
FCR (Frequency Containment Reserve) er en service hvor dit batteri automatisk lader og aflader for at holde elnettet stabilt på 50 Hz. I DK1 (Jylland & Fyn) deltager du i FCR-markedet, mens DK2 (Sjælland & Øerne) bruger FCR-D. Du får betaling for at stille kapaciteten til rådighed.
DK1 (Jylland & Fyn) er tilknyttet det nordeuropæiske FCR-marked, mens DK2 (Sjælland & Øerne) deltager i FCR-D under Nordic-modellen. Begge markeder betaler for frekvensbalancering, men priserne og udbudsforholdene kan variere. Du vælger din region i beregneren ovenfor.
FCR-regulering opererer med meget små udsving (typisk 1-3% af kapaciteten). Den samlede cyklus-belastning er minimal sammenlignet med normal hverdagsbrug, og moderne batterier er designet til netop denne type mikro-cykler.
En datalogger er en lille enhed der tilsluttes direkte til din inverter via et kabel. Den gør det muligt for SunMate at kommunikere med dit anlæg, aflæse data og styre batteriet i realtid. Dataloggeren forbindes herefter til dit netværk via WiFi. Installation tager typisk kun 5-10 minutter.
Din indtjening afhænger af systemstørrelse, region og markedspriser. Et mellem system (10 kW / 15 kWh) kan typisk tjene 8.000-15.000 kr/år. Brug beregneren ovenfor for et præcist estimat baseret på aktuelle markedsdata, eller se aktuelle priser på www.balancering.dk.
Det er gratis at tilmelde sig, men din andel er større hvis du har PRO eller Inverter4life. Gratis brugere får 50% af udbetalingen fra Energinet, med udbetaling 1 gang om året. PRO og Inverter4life kunder får 70% af udbetalingen med mulighed for udbetaling 2 gange om året. Du betaler altså kun, når du tjener penge.
Ja. SunMate optimerer automatisk dit batteri så netbalancering og dit normale forbrug fungerer sammen. Din egenforbrugs-optimering og SmartCharge kører stadig ved siden af. Du har fuld kontrol og kan til- og fravælge alt.
Ja, Netbalancering er skattepligtig på B-indkomst. SunMate kører aktuelt en bindende svar som er blevet sendt til Skatterådet for principbeslutning om beskatningen. Vi forventer en afklaring i Q2 2026.
Opsigelsesperioden er 7 dage.
Ja, vi laver ingen begrænsninger på dit anlæg udover reservation af 10% i hver ende af dit batteri. Bemærk dog at dit anlæg er låst, mens en aktiv balancering er i gang – det frigives automatisk igen, så snart balanceringen er afsluttet.
Fra tilmelding til aktiv netbalancering skal du regne med minimum 30 dage. Dit anlæg skal igennem en PQ-test og derefter godkendes af Energinet, før du kan begynde at levere netbalancering.
Hvad er en PQ-test? PQ (Power Quality) er en fuld test af dit anlæg, hvor vi samler alle tilmeldte anlæg og foretager en komplet test af ydeevne og stabilitet. PQ-testen foretages 1 gang om måneden.
Bestil en datalogger, opret din konto og aktiver netbalancering – det tager kun få minutter.